Når publikum skal føle med sig selv

"Med denne nye teknologi er vi som filmskabere, kunstnere og historiefortællere i mulighedernes land og samtidigt sat overfor uforudsete udfordringer. Skammekrogen udforsker publikums identifikation, deres indlevelse, og betydningen af tærskler i deres rejse igennem en "ind-i-kroppen" oplevelse."
- Mads Damsbo

Kom til artist talk med folkene bag det banebrydende eksperiment og videoprojekt Skammekrogen, og hør om, hvordan den nyeste virtual reality-teknologi - Occulus Rift - udvider filmkunstens muligheder og giver publikum mulighed for at træde helt ind i filmen gennem skuespillernes øjne og ører.

Skammekrogen er skabt af Johan Knattrup Jensen, Mads Damsbo og Dark Matters.

Skuespillere er Sofie Stougaard, Ole Boisen, Katrine Bruun, Benjamin Engell og Sebastian Teschemacher.

Se mere om værket på skammekrogen.dk eller på Skammekrogens facebook