BYOB - Bring Your Own Beamer

Oplev det nye verdensomspændende videoformat Bring Your Own Beamer (BYOB) på Tøjhusmuseet på Slotsholmen d. 21. og 22. februar.

Bring Your Own Beamer (BYOB)
BYOB er et åbent format, hvor et stort antal videokunstnere og andre, der arbejder kreativt med videomediet, inviteres til at skyde (beame) deres videoproduktioner op på Tøjhusmuseets unikke historiske vægge, gulve, lofter og kanoner.
BYOB bygger på den simple ide: find et sted, invitér en masse kunstnere, og bed dem om at medbringe deres egne videoprojektorer. Formatet er udviklet af den hollandsk-brasilianske kunstner Rafaël Rozendaal og har været afholdt overalt i verden, bl.a. New York, Sao Paulo, Barcelona, Sydney og Seoul. 

Remix af værker fra SMK:
Som noget særligt stiller Statens Museum for Kunst gengivelser af mere end 100 historiske kunstværker til rådighed for BYOB-deltagerne, som frit kan anvende og remixe værkerne i deres videoproduktioner. Se mere om SMKs formidling af kulturarven via Creative Commons

BYOB fungerer samtidig som "indgangsportal" til to eksklusive koncerter i det tilstødende Chr. IVs Bryghus med det danske band The Mountains. Koncerten kræver særskilt billet: http://frostfestival.dk/events/the-mountains-2/
Der er fri adgang hele aftenen for alle til BYOB-delen på Tøjhusmuseet.

Du kan opleve BYOB som beskuer eller deltage med egen projektor. Se hvordan her: D. 21/2 og d. 22/2.

BYOB er en del af FOKUS 2014 videokunstfestival, som løber af stablen d. 6. februar - 2. marts 2014. FOKUS er Danmarks største videokunstfestival og en tilbagevendende årlig begivenhed arrangeret af Nikolaj Kunsthal. Find det fulde program på www.fokusfestival.dk.

BYOB arrangeres i et unikt samarbejde mellem FOKUS, FROST, SMK samt Kristoffer Ørum og Marie Dufresne. Eventen er støttet af Wonderful Copenhagen som led i Wondercool – en stribe af kulturelle events i februar måned, der skal øge byens kulturelle puls. Find det fulde program på frostfestival.dk

Læs mere om BYOB på verdensplan: www.byobworldwide.com

Fredag 21. februar 19:00