Fernisering: “Sectioning: My Holy Nacho”

Jamie Allen & Bernhard Garnicnig: “Sectioning: My Holy Nacho". Foto: Moritz Greiner-Petter

Kom til åbningen af Jamie Allen & Bernhard Garnicnigs kunstprojekt “Sectioning: My Holy Nacho”. Aftenen byder bl.a. på en talk med kurator Mela Dávila Freire og en helt særlig performance ved Allen og Garnicnig.

Performancen er kulminationen på kunstnernes omfattende arbejde med et ukendt objekt, skabt via internettet. Over flere måneder har Allen og Garnacnig underkastet det samme objekt forskellige behandlinger og processer, som de på skift har bestilt på internettet. Ingen af kunstnerne har det totale overblik over, hvad der er sket med det fysiske objekt i denne outsourcede, fjernbetjente kunstneriske fremstillingsproces.

Dette bliver nu afsløret i performancen, når Allen og Garnacnig starter et elektrisk savværk op på Nikolaj Plads og skærer det ukendte objekt ud i skiver. Skiverne indstøbes i gennemsigtig voks og udstilles i Nikolaj Kunsthal sammen med dokumenter, der viser værkets forudgående tilblivelsesproces.

Jamie Allen er kunstner og forsker ved Critical Media Lab på Institute of Experimental Design and Media Cultures, Basel. Han har bl.a. udstillet på Neue Nationalgalerie Berlin, Haus der Kulturen der Welt, Berlin, FACT i Liverpool, Eyebeam i New York og Platoon Kunsthalle, Seoul.

Bernhard Garnicnig er kunstner og bosat i Wien. Han er såkaldt Very Artistic Director ved Palais des Beaux Arts i Wien, redaktør af nettidsskriftet Continent. og grundlægger af Bregenz Biennale. Han har bl.a. præsenteret sit arbejde på Culture Lab, Newcastle, ISEA, Dortmund og Istanbul, Lust Gallery, Wien, og Strelka, Moskva.

Mela Dávila Freire er Director of Public Activities på Museo Reina Sofia i Madrid og har tidligere gennem en 12-årig periode været ansvarlig for publikationer og forsknings- og dokumentationscenteret på MACBA i Barcelona.

 

 

 

Fredag 1. april 17:00