FOKUS 2015:
WAYS OF CURATING, WAYS OF SEEING: Marta Ponsa

Marta Ponsa præsenterer et udvalg af videoer fra udstillingen Inventing the Possible. Ephemeral Video Library. Udvalget består af 26 kunstvideoer, som undersøger menneskets forhold til utopier omkring slutningen af det forrige århundrede og alle kredser om muligheden for forandring.

Videoerne tager fat i temaer som: Vigtigheden af uddannelse, refleksioner over begrebet ”fællesskab”, revurdering af fortiden og miljøspørgsmål. Her eksperimenteres med forskellige grader af humor og følelser af tragedie. Videoernes indhold er meget varierende i både kontekst og geografiske områder. Her er materiale lige fra ørkenen i Kuwait til regnskoven i Amazonas, fra det nordligste punkt af Canada til Senegal og Indonesien.

Formatet af videoerne spænder vidt, fra dokumentar- og fiktionsfilm, animations-, eksperimental- til performancefilm. Udvalget af film har det til fælles, at de kredser om muligheden for forandring.

Inventing the Possible er bygget op som et videobibliotek, og alt materiale er produceret i en periode over de sidste ti år. Udstillingen er kurateret i et samarbejde mellem Hilde Van Gelder, professor i moderne kunsthistorie ved KU Leuven og direktør for Lieven Gevaert Centre for fotografi samt kurator Marta Ponsa, der er hovedansvarlig for kunstprojekter og outreachprogrammer på Jeu de Paume.