Tårnåbning

Lørdag d. 30. juni kl. 12 slår Nikolaj Kunsthal dørene op til det gamle kirketårn og åbner en af Københavns bedste udsigtsposter med kunst i 35 meters højde.
Åbningsudstillingen er kurateret af Nikolaj Kunsthal i samarbejde med kulturlaboratoriet Prxjects by Mercedes- Benz og skabt af den danske kunstner Tommy Støckel.
 
Åbningstaler ved:
Niko Grünfeld, 
Københavns kulturborgmester
Annette Johansen,
 Konst. leder af Nikolaj Kunsthal
Signe Christiani,
 fra Prxjects by Mercedes-Benz
Tommy Støckel, Billedkunstner

Det er gratis at komme med på tur i tårnet lørdag d. 30/6 kl. 13-17. Der er begrænset antal pladser og registrering foregår på dagen efter først til mølle.
Der serveres kaffe & donuts og spilles bløde dj-toner på Nikolaj Plads frem til kl. 13:30. Der vil være mulighed for køb af drikkevarer.

Se Facebook event her!

Med åbningen af Things for a Symmetrical Tower sættes fokus på samtidskunst i historiske rammer. Samtidig inviteres publikum ind i bygningens historie og udvikling fra kirke til kunsthal.
På vej op gennem tårnet vil man møde kunstnerens skulpturer, der er inspireret af bygningens historiske rammer, de kantede former i tårnets spir, den mekaniske del af urværket og den tidskugle, som var placeret på toppen af tårnet fra 1868 til 1909. Støckel arbejder med moderne byggematerialer, som farvestrålende isoleringsplader af polystyren, som han skærer til og sætter sammen til skulpturer, der minder om digitale gurer. På den måde opstår en kontrast mellem skulpturerne og de fysiske og historiske omgivelser. Udstillingen af Tommy Støckel skal med andre ord opleves både udefra og indefra.

Tårnet kan opleves hver dag i Nikolaj Kunsthals åbningstider, og udstillingen varer frem til d. 28. oktober.

Der vil være guidede ture hver 3. kvarter af ca. 25 minutters varighed.

Lørdag 30. juni 12:00