Taste of Emotions - middag og videokunst

Taste of Emotions udfordrer sanserne 
Taste of Emotions blander kogekunst med videokunst i en eksperimenterende middags-event, der appellerer til sanserne hos publikum. FOKUS videokunstfestival og Copenhagen Cooking har i samarbejde med I`M A KOMBO og Hvirvelvin fået specialkomponeret en mad- og drikkemenu, der knytter direkte an til en række fascinerende videoværker, nøje udvalgt til at akkompagnere og udvide madoplevelsen under temaet Taste of Emotions.

Middagen tager udgangspunkt i videoværker af den cubansk-amerikanske kunstner Anthony Goicolea og den dansk-palæstinensiske kunstner Larissa Sansour, og drengene fra I´M A KOMBO beskriver konceptet for aftenen som ”en lussing og et kram”. Anthony Goicoleas ubehagelige og psykisk højtspændte univers er den svidende lussing, som efterfølgende sones af Larissa Sansours varme og inkluderende værk ”Festmåltid”.
Specialmenuen serveres forskellige steder i Nikolaj Kunsthal sammen med videokunsten, som både vil forstærke, forstyrre, provokere og på andre måder udvide madoplevelsen.

Middagsarrangementet er inklusiv et fuldt måltid bestående af flere retter, samt vin og øl.

DATO:
08.02.14 - 19:30
15.02.14 - 19:30

Verdenspremiere

Det er første gang, at Anthony Goicoleas værker vises i Danmark. Til arrangementet vil der blive screenet i alt fem videoer, hvoraf den ældste er fra 2002 og den nyeste fra 2013.  Aftenen er således ikke kun en gastronomisk event i særklasse. Det er også en unik mulighed for at opleve en samlet premierevisning af Goicoleas smukke og forstyrrede videoer, hvor neuroser, tvangshandlinger og spirende seksualitet er omdrejningspunktet.

Taste of Emotions er et samarbejde mellem Nikolaj Kunsthal og I`M A KOMBO, og er en del af Copenhagen Cooking festivalen. 

Arrangementet koster 450 kr. inkl. fuld middag og vinmenu.
Køb billet

Lørdag 8. februar 19:30
Lørdag 15. februar 19:30