NIKOLAJ KUNSTHAL ÅBNER D. 26. MAJ

NIKOLAJ KUNSTHAL ÅBNER IGEN D. 26 MAJ

Tirsdag den 26. maj slår vi igen dørene op. Og vi glæder os meget til at byde vores gæster velkommen tilbage!

Vi følger selvfølgelig myndighedernes retningslinjer for rengøring og forebyggelse af Covid-19.

 

Køb af billet

Billetter til udstillingen købes i Nikolaj Kunsthal eller i Kunstforeningen GL STRAND. Betaling sker ved butikken og foretages så vidt muligt med kontaktløs eller mobilepay. Der er opsat afskærmning ved kassen.

Myndighedernes retningslinjer betyder, at vi har plads til lidt færre folk, hvilket måske kan medføre kø. Det beder vi om forståelse for.

Har du spørgsmål, skriv til NIKOLAJKUNSTHAL@KK.DK eller ring til 3318 1783.

 

Afstand

For at sikre ordentlig afstand i rummene, vil du blive mødt af afstandsmarkeringer og afspærringer hvor det skønnes nødvendigt, og vi tæller vores gæster, så vi er sikre på, at vi aldrig er flere i bygningen end vi må være.

 

Formidling af udstillinger

For at undgå for mange kontaktflader og sikre at man kan holde afstand til hinanden, har vi valgt at lægge alt formidling af udstilling over i vores app. Det betyder, at du kan få alt information på din egen mobil, når du går rundt i udstillingen.

 

Hygiejne

Der vil være mulighed for håndvask og afspritning flere steder, og personale står klar til at guide dig, hvis du har spørgsmål.

 

Rengøring

I Nikolaj Kunsthal vil kontaktflader blive rengjort flere gange dagligt.

 

Vi glæder os til at se jer tilbage i kunsthallen!