Fra kirke til kunsthal

Historien

Fra kirke til kunsthal

Sct. Nicolai Kirke stammer fra begyndelsen af 1200-tallet og er Københavns tredjeældste kirke. I forlængelse af den store brand i København i 1795 ophørte Nikolajs historie som kirke i 1805, og siden har stedet haft en mosaik af forskelligartede funktioner, bl.a. brandstation, Orlogsmuseum og Hovedbibliotek frem til i dag, hvor stedet er en kunsthal.

Sct. Nicolai Kirke stammer fra begyndelsen af 1200-tallet og er Københavns tredjeældste kirke. De ældste, Skt. Clemens og Vor Frue, lå i landsbyen Havn oppe omkring Gl. Torv og var bøndernes kirke; Sct. Nicolai lå tæt på stranden og var kirke for fiskere, sømænd og tilrejsende handelsmænd og fik navn efter de søfarendes helgen.

Oprindelig var den en senromansk, trefløjet teglstenskirke, men omkring 1500 blev den afløst af en større treskibet gotisk bygning med koromgang og tagrytter.

I 1529 blev Hans Tausen ansat som præst i Sct. Nicolai, og de følgende år blev kirken centrum for reformationens udbredelse i hovedstaden. I slutningen af århundredet blev det besluttet at tilføje et tårn vest for skibet. Det stod færdigt i 1591 og er et monumentalt udtryk for den renæssancearkitektur, der slog igennem på Chr. IVs tid. Tårnets imponerende stræbepiller blev tilføjet kort efter, da den grund, tårnet stod på, var så sandet, at bærefladen måtte gøres bredere, for at tårnet ikke skulle skride ud. Arkitekten kendes ikke, men der er blevet gættet på flamlænderen Hans van Stenwinkel.

Under en storm i 1628 faldt spiret ned og ødelagde skibet. Hans van Stenwinkels søn, der havde samme navn, stod for genopbygningen, som gjorde skibet større og lysere, og de næste hundrede år var Sct. Nicolai især kirke for det førende borgerskab samt dele af adelen. Griffenfeld havde sin egen stol, og mange fremtrædende personligheder blev begravet i kirken eller på kirkegården, bl.a. Stenwinkel, borgmester Mikkel VibeJens Munk, rigshofmester Joachim Gersdorf,Hans Egede samt flere medlemmer af adelsslægten Rosenkrantz. Kirken var den rigest udsmykkede i København efter Vor Frue, men næsten alt gik tabt under den store københavnske brand i 1795. Det nye spir, der var sat på i 1669, skibet og det meste inventar blev ødelagt. Menighed og præst ønskede kirken genopført, men da Englandskrigene havde undergravet økonomien, og mange andre byggeopgaver trængte sig mere på, blev sognet opløst i 1805 og menigheden overført til nabosognene.

Dermed ophørte Sct. Nicolais historie som kirke.

 

BRANDVÆSEN, SLAGTERBODER OG FLUXUS-KUNST

Tårnets tykke mure havde dog overlevet branden, og nogle år senere blev det overtaget af brandvæsenet, der indrettede brandvagt øverst og brandstation for foden af tårnet. Og på den tomme plads, hvor skibet og kirkegården tidligere havde ligget, opstod der slagterboder. Op gennem 1800-tallet diskuterede man, hvilken endelig udformning pladsen skulle have, men der skete ikke noget før 1909, dabrygger Jacobsen skænkede et nyt spir til tårnet. Få år senere gav fhv.departementschef Rentzmann penge til opførelsen af et gotisk kirkeskib i stil med det, der brændte, men noget kortere.

Den nye bygning skulle fungere som bibliotek, bymuseum, foredragssal og anvendes til kirkelige handlinger, men pga. den vanskelige forsyningssituation efter 1.verdenskrig blev det i første omgang Ernæringsrådet, der flyttede ind. Bymuseet flyttede aldrig ind, men fra 1922 kunne Hovedbiblioteket flytte ind, og det boede i Nikolaj frem til 1957. Så rykkede Kirkens Korshærs Nikolajtjeneste ind i Søndre kapel og blev der til 1972, Orlogsmuseet flyttede ind i 1958 og boede på 1.sal frem til 1979, og - hvad der fik mere varige følger - fra 1957 lejede kunstformidler Knud Pedersen den store sal til sit Kunstbibliotek.

Siden 1957, hvor Knud Petersen etablerede et kunstbibliotek i bygningen, har stedet spillet en væsentlig rolle for samtidskunsten. Op igennem 60'erne fandt en række betydningsfulde avantgarde-manifestationer sted, bl.a. blev nogle af de første internationale Fluxus-forestillinger opført i 1962.

I 1970'erne var Billedkunstneres Forbund tilknyttet bygningen, og i 1981 blev Nikolaj, Københavns Kommunes Udstillingsbygning, en realitet. Siden midten af 1990'erne har Nikolaj Kunsthal oparbejdet en konsekvent profil med fokus på den nyskabende og eksperimenterende samtidskunst, siden 2011 under navnet Nikolaj Kunsthal. Fra 2006-2011 er kunsthallen gået under navnet Kunsthallen Nikolaj og har i forbindelse med ny grafisk identitet i 2011 skiftet navn til Nikolaj Kunsthal.

 

VIGTIGE ÅRSTAL

1261 Ældste skriftlige udsagn om Sct. Nicolai.

1479 Københavns Universitet afholder frem til 1487 de halvårlige rektorvalg i kirken

1517 Indvielse af den gotiske kirke, som afløser den mindre romanske kirke fra 1200-tallet.

1520 Første lutherske forkyndelser i Danmark ved magister Reinhardt fra Wittenberg, men kun de færreste forstod ham, da det foregik på tysk.

1529 Hans Tausen ansættes som præst og bringer reformationen til København.

1591 Det nuværende tårn er færdigbygget.

1628 Under en storm falder spiret ned og ødelægger skibet.

1669 Tårnet får et nyt spir.

1670 Griffenfeld vies.

1795 Den store brand ødelægger skibet og spiret. De flg. år forfalder kirkegården.

1805 Nikolaj sogn nedlægges.

1822 Brandvæsenet overtager tårnet.

1829 H.C. Andersen skriver vaudevillen "Kjærlighed paa Nicolaj Taarn".

1843 J.L. Heiberg skriver hyldestdigt til tårnet.

1845 Der opføres permanente slagterboder på pladsen. Slagterboderne gik under det folkelige navn "Maven".

1868 Øverst i tårnet indrettes en tidsangivelse for havnens skibe og byens borgere, hvor en kugle falder ned hver dag klokken 13.

1909 Det nye spir indvies.

1917 Det nye kirkeskib indvies.

1922 Hovedbiblioteket rykker ind.

1931 Orglet indvies.

1957 Hovedbiblioteket flytter ud. Ind rykker Nikolajtjenesten, Orlogsmuseet og Knud Pedersens kunstbibliotek.

1962 Første Fluxuskoncerter.

1972 Billedkunstnernes Forbund overtager stueetagen.

1975 Restaurant og cafe åbner i "Søndre kapel".

1981 Københavns Kommune overtager driften, tårnet og 1.sal inddrages til udstilling.

2006 Nikolaj Udstillingsbygning skifter navn til Kunsthallen Nikolaj.

2011 Kunsthallen Nikolaj ændres til Nikolaj Kunsthal. 

 

VÆRD AT SE FRA NIKOLAJS HISTORIE

I nederste del af tårnet kan man se et "øjebliksbillede" af katastrofen, som ramte Nikolaj i 1795, nemlig toppen af spiret fra 1669, som styrtede ned under den store brand. På modsatte væg ses en af de kun to gravsten fra den gamle kirke, som stadig eksisterer. Den er sat over Jacob Nielsen, død 1571, præst ved Sct. Nicolai og far til 20 børn. Bag glasset i væggen overfor ses departementschef Rentzmanns og søsters testamente, som sikrede genopførelsen af skibet. Under trappen ses årstallet for tårnets opførelse, 1591.

I den store sal ses orglet, som er bygget af Marcussen & Søn i 1931. Det er Danmarks første orgel med elektrisk drevne pumper, og det er stadig i brug ved særlige lejligheder.

I Øvre Galleri ses en lysekrone med Københavns tårne, et muret gelænder med Københavns byvåben samt i loftet ordene "Kiøbenhavns Musæum". Planen om at museet skulle holde til på denne etage blev aldrig til noget.

Udenfor kan man over tårnets indgangsportal mod vest se en sandstensfigur fra begyndelsen af 1900-tallet, der forestiller de søfarendes skytshelgen Sankt Nikolaj. I det nordøstlige hjørne af kirkebygningen er der i 200-året for Egedes ankomst til Godthåb opsat en mindeplade for "Grønlands apostel", der blev begravet på Nikolaj kirkegård.

I det sydøstlige hjørne af bygningen er der opstillet en buste af maleren og bohemen Svend Aage Tauscher, som holdt til i kvarteret og ofte besøgte Nikolajs udstillinger.
Rentzmanns mindestue samt øverste del af tårnet er kun åbent for besøgende efter særlig aftale.