FOKUS 2015: TINA ENGHOFF "DE SYV VALG"

- en film med dine naboer, der handler om at vælge en rollemodel.

Hvordan kan man være en rollemodel for andre, og hvem vil du gerne selv lære noget af? 

7 unge mellem 12 og 22 fra Folehaven og Hornemannsvænge har udvalgt sig en rollemodel – én de ser op til og gerne vil lære af. I filmen DE SYV VALG møder vi de syv unge sammen med deres rollemodeller – som eksempelvis en storebror, en skolelærer eller fritidshjemspædagogen.

FILMPREMIERE TORSDAG 5. FEBRUAR KL. 18.00

I filmen kan du se, hvordan de unge og deres rollemodeller udfordrer hinanden og stiller hinanden opgaver, som er både krævende og grænseoverskridende. Gennem de fælles oplevelser er de med til at se både sig selv og deres forhold til hinanden i et nyt lys - grænser rykkes og venskaber blomstrer.

Billedkunstneren Tina Enghoff har i en årrække samarbejdet med unge i Valby om videoprojekter, hvori de unge reflekterer over deres liv og omgivelser. DE SYV VALG er resultatet af hendes seneste projekt, der blev optaget i 2014.

I filmen møder du Hussein Abdelrahim, Ahmed Abdelrahim, Husam Al-nouri, Yusuf Camur, Michael Anthony Collins, Karima Darazzi, Sara Hauge Hansen, Rune Mark Jensen, Nesat Karandja, Ramadan Karandja, Rosa Nielsen, Henrik Støckel, Sus Thulstrup, Esat Ünal, Hussein, Abdelrahin, Kashif Hussain og Dwight Anthony Virgo. De tre sidstnævnte har lavet musik til filmen.