Nikolaj Kunsthal etablerer huskunstnerprojektet "STED"

Fra september engagerer Nikolaj Kunsthal 150 elever fra 7. og 8. klassetrin fra Christianshavns Skole, Korsager Skole og Øster Farimagsgade Skole i et omfattende huskunstnerprojekt med billedkunstner Camilla Berner, forfatter Gitte Broeng og lyddokumentarist Rikke Houd.

I projektet vil kunstnere og elever arbejde med det overordnede tema STED gennem en række workshops, der både foregår på de lokale skoler og i kunsthallen. Sammen vil kunstnere og elever udforske og udfolde viden, udsagn og fortællinger om både elevernes lokale skoler og nærmiljø og om Nikolaj Kunsthal og kirkebygningens turbulente historie.

Læs mere om projektet her

Projektet STED er støttet af Huskunstnerordningen under Statens Kunstråd og Åben Skole i Børne- og Ungedomsforvaltningen i Københavns Kommune.