Premiereaften FOKUS 2014 den 6. februar kl. 18 - 22

Kom til premiereaften på FOKUS videokunstfestival 2014 torsdag den 6. februar kl. 18 - 22

Videokunsten indtager Nikolaj Kunsthal med både store, små og hemmelige værker gemt i kroge, under trapper og midt i det hele. På premiereaftenen vil juryen løfte sløret for årets 3 open call-vindere, mens caféen under orgelet serverer suppe, og tørsten kan slukkes i baren.

Oplev open call, ægyptisk videokunst, eksperimenterende kogekunst Copenhagen Cooking: Taste of Emotions, verdenspremiere på film i første person Skammekrogen, YouTube wunderkammer, det tilbagevendende Bring Your Own Beamer (foregår i Tøjhusmuseet) og en perlerække af premierer på dansk og udenlandsk videokunst.

FOKUS 2014

Mads Lynnerup: Moving Images
Katja Bjørn: Relief
Angela Melitopoulos: Passing Drama
Ægyptisk program kurateret af 
Sherif Awad viser  Mohamed Abouelnaga, Khaled Hafez og Maha Maamoun
Christina Christensen
Nanna Lysholt Hansen
Kristina 
Steinbock

Open call 2014

Den populære og prestige fyldte open call-konkurrence er et af hovedpunkterne på FOKUS 2014. 147 videoer fra 15 lande konkurrerer om juryens gunst. Det tværfaglige dommerpanel har snævret feltet ned til ti nominerede værker, og på premiereaftenen vil juryen offentliggøre de tre vindere.

De 10 nominerede er:
Yuval Yairi & Zohar Kawaharada (IL), Land, 2013
Helene Garberg (DK), Interim, 2013
Jacobus Capone (AUS), Foreign Fado, 2013
Mark Tholander (DK), ####, 2013
Margarida Paiva (NO), Every Story Is Imperfect, 2012
Marcus Shahar (IL), Seeds, 2012
Samira Hashemi (USA), Ou She'r Mikhanad (She Reads the Poem), 2013
Heidi P. H. Nikolaisen (DK), Education of the Dragchild, 2013
Katja Adomeit (DK), NOT AT HOME, 2013
C Franco Maldonado (PRI), Selfie as a Sundial, 2013

Både vinderværkerne, de ti nominerede videoer samt samtlige 147 værker kan opleves på FOKUS 2014.

Juryen består af Michael Thouber, kanalchef, DR2; Lars Movin, forfatter og filmskaber; Angela Melitopoulos, kunstner og professor ved Skolen for Mediekunst, Det Kongelige Danske Kunstakademi; Elisabeth Delin Hansen, leder, Nikolaj Kunsthal samt Andreas Brøgger, kurator, Nikolaj Kunsthal.

FOKUS 2014 byder desuden på events, debatter og en masse andet godt.

FOKUS 2014