Parfyme Deluxe:
The Tent Show

9. juni 2007 til 11. november 2007

Kunstner: Action Gallery / Anthony Schrag (CA), aiPotu (NO), Annie Reichert (US), a.a.s (GB), AXE (RS), Christopher Robbins & John Baca (US), Chuck Yatsuk / Justin Rancourt (US), Cosmic Zoom (DK), Dasein (FR), Dept. for Notion and Connexion (DE), Erik Pirolt / Trond Nicholas Perry / Stian Pollestad (NO), Eva la Cour (DK), Flux Factory (US), Gil & Moti (NL), Ian Montgomery (US), Ingen Frygt (DK), J&K (DE/DK), Julia / Ariel / Buster / Pelle (NO/DK), Kunstbiblioteket (DK), Mark Geffriaud (FR), Math Bass & Edie Fake (US), Mathias Pharao (DK), Matt Bua (US), NEPCO (NL), New Beginings (SE), NG (FR), Nick Tobier (US), Niki Russel (GB), Ole Hartvig (DK), Ondrej Brody & Kristofer Paetau (CZ/FI), Parfyme Deluxe (DK/US), Raketa (SE), S. A. Kumar & S. V. Rao (IN), Skammens Vogn (DK), Steffen Jørgensen / Robert Kjær Clausen / Allan Nicolaisen (DK), Summer Guthery (US), The Icelandic Love Corporation (IS), The Video Archive of Nikolaj, Copenhagen Contemporary Art Center (DK), YNKB / mixdialogue (DK).

Over 40 kunstnere indtog Øvre Galleri. Kunstnerkollektivet Parfyme Deluxe tændte for lejrbålet og åbnede feltkøkkenet - og inviterede en masse kunstnere og musikere til at tage teltet med og slå sig ned.

Teltet var centralt i udstillingen. Som symbol, ide, funktion, beskytter, flag, farve, materiale, samfund og historie. Eller rettere: teltene. Alle deltagere var blevet bedt om at udforme et telt, og disse blev sat op sammen med Parfyme Deluxes hovedtelte, som indeholdt køkken, værksteder, videoprojektioner m.m. 

I en eller anden form findes telte næsten alle steder i verden og binder indirekte mange forskellige kulturer og områder sammen: eskimoer og mongolske stammer, sigøjnere og campister. Parfyme Deluxe ville gøre et forsøg på at samle bare nogen af dem her. Dette var The Tent Show; i denne teltlandsby er plads til koncerter, performance, kunst, video, værksteder og diskussioner samt forskellige events i løbet af udstillingsperioden. 

Parfyme Deluxe har gennemført flere projekter i det offentlige rum med fokus på praktisk forskning, div. aktiviteter og "umiddelbare" handlinger - udført uden al for meget planlægning. Parfyme Deluxe betragter kunst som et værktøj, der kan bruges til mange ting: som en "undskyldning" for personlige bidrag til deres omgivelser, som en måde at kommunikere alvorlige emner på, bare som sjov og som gode gerninger!