NIKOLAJ KUNSTHAL HOLDER LUKKET INDTIL 28. AUGUST

VI BYGGER NY UDSTILLING! NIKOLAJ KUNSTHAL HOLDER LUKKET INDTIL D. 28.AUGUST

Vi glæder os meget til at byde jer velkommen til tre nye udstillinger i Nikolaj Kunsthal! Fra d. 28. august vil du kunne opleve familieudstillingen Flipperoraklet i panoramaarkaderne af Hartmut Stockter i Nedre Galleri og fotoudstillingen Variations of Old Tjikko af Nicolai Howalt i Øvre Galleri. 

 

I vores tårnrum kan du opleve vinderfilm fra FOKUS videokunstfestival, når vi fejrer 10 års jubilæum for festivalen.

 

Vi følger selvfølgelig myndighedernes retningslinjer for rengøring og forebyggelse af Covid-19.

 

Køb af billet

Billetter til udstillingen købes i Nikolaj Kunsthal. Betaling sker ved butikken og foretages så vidt muligt med kontaktløs eller mobilepay. Der er opsat afskærmning ved kassen.

Myndighedernes retningslinjer betyder, at vi har plads til lidt færre folk, hvilket måske kan medføre kø. Det beder vi om forståelse for.

Har du spørgsmål, skriv til NIKOLAJKUNSTHAL@KK.DK eller ring til 3318 1783.

 

Afstand

For at sikre ordentlig afstand i rummene, vil du blive mødt af afstandsmarkeringer og afspærringer hvor det skønnes nødvendigt, og vi tæller vores gæster, så vi er sikre på, at vi aldrig er flere i bygningen end vi må være.

 

Formidling af udstillinger

For at undgå for mange kontaktflader og sikre at man kan holde afstand til hinanden, har vi valgt at lægge alt formidling af udstilling over i vores app. Det betyder, at du kan få alt information på din egen mobil, når du går rundt i udstillingen.

 

Hygiejne

Der vil være mulighed for håndvask og afspritning flere steder, og personale står klar til at guide dig, hvis du har spørgsmål.

 

Rengøring

I Nikolaj Kunsthal vil kontaktflader blive rengjort flere gange dagligt.

 

Vi glæder os til at se jer tilbage i kunsthallen!