Daniel & Geo Fuchs
Stasi secret rooms

16. august 2014 til 5. oktober 2014

I år er det 25 år, siden muren i Berlin faldt, og den kolde krig sluttede. I den anledning viser Nikolaj Kunsthal fotoudstillingen Stasi Secret Rooms af Daniel & Geo Fuchs.  

Kunstnerduoen Daniel og Geo Fuchs har rejst Østtyskland tyndt og affotograferet de forladte kontorer, hylder med arkivmaterialer og kliniske forhørslokaler, Stasi efterlod sig, da muren i 1989 faldt, og organisationens bygninger og efterretningsmateriale året efter blev konfiskeret. 

Daniel og Geo Fuchs værker er ikke dokumentation, men en iscenesættelse tro mod lokalernes stemning og funktion, uden at der er tilføjet nye objekter eller brugt kunstigt lys. I stedet har kunstnerne arbejdet omhyggeligt med opstilling og det naturlige lys i rummene for at skabe en følelse af at træde ind i en tid, hvor detektiver kæmpede med paraplyer, verden var delt i øst og vest og pertentligt journaliseret, og hvor ingen helt turde stole på sin nabo.

 

I sin storhedstid beskæftigede Stasi godt 100.000 fuldtidsansatte og formentlig mere end 200.000 informanter. Tilsammen menes de at have indsamlet informationer om mindst hver tredje borger i DDR til forsvar for den østtyske socialisme. Til det formål behøvedes forhørslokaler, kontorfaciliteter og ikke mindst 180.000 hyldemeter til opsamlet arkivmateriale, ofte på hemmelige adresser langt fra offentlighedens søgelys.

Nogle af de gamle lokaler har fået nye funktioner, andre står intakte som mindesmærker, og andre igen har bogstaveligt været efterladt som forseglede tidslommer i 25 år.

 

Om Daniel & Geo Fuchs

Daniel Fuchs (f. 1966) og Geo Fuchs (f. 1969) er begge opvokset i Vesttyskland. Duoen har siden 1995 arbejdet sammen om en lang række konceptuelle projekter, hvoraf de vigtigste udover Stasi Secret Rooms (2004) tæller fotoserien ToyGiants (2006) af Selim Varols enorme samling af legetøj og Famous Eyes (2002) – en dokumentation af samtidens mest berømte mennesker, der poserer med close-up fotos af deres egne øjne.

Kunstnernes arbejder er blevet vist i en række solo- og gruppeudstillinger samt på kunstmesser verden over, bl.a.: Kunsthalle Wien; Museum Villa Stuck Munich; Schirn Kunsthalle Frankfurt; Norton Museum of Art Palm Beach; Andy Warhol Museum Pittsburgh; CAC Malaga; Kunsthal Rotterdam; Biennale of contemporary Art Thessaloniki.

Se mere på: www.daniel-geo-fuchs.com

 

 

PRESSEKLIP

 

Information

Mere konstruktivt kan man se serien som en kommentar til overvågning og undertrykkelse i en mere generel forstand, hvor Østtyskland bliver ét historisk eksempel på en stats gidseltagning af sine egne borgere. I Østtyskland udartede det sig ganske vist ekstremt, men næppe på nogen enestående måde, som ikke kan tænkes at blive gentaget i nye og endnu mere udartede versioner. Fuchs’ udstilling kan ses som en betimelig påmindelse om alvoren i den trussel.

Læs hele anmeldelsen

 

Weekendavisen

Interview med Daniel og Geo Fuchs af Synne Rifbjerg "Det store øre", uge 34

 

Radio24syv

Programmet AFLYTTET har besøgt udstillingen sammen med kurator Andreas Brøgger. Hop til 27:40 min. Turen varer ca. 20 min.

Hør program

 

Politiken

 

 

Quartz

"The empty rooms still menace, but they draw the eye as well. With some of the photos, it’s even possible to squint and see an uncanny version of a 1960s modernist furniture catalog. Only the walls are cramped, the carpets worn, and the lights a little too harsh."

Læs hele omtalen

 

La Tercera

"Creemos que es importante mostrar esto al mundo, es probablemente el único servicio secreto que usted puede examinar, aunque la RDA ya no existe más."

Læs hele artiklen (spansk)

 

wired.com

"The sterility of the photos, especially the images of prisoner bedrooms, hints at the degree to which the Stasi kept a tight lid on dissenters. In prison culture (or at least prison culture as it’s portrayed in the movies), there’s a lot of graffiti: on the walls, in library books, between cells. “We were searching for any scratching or anything in the cells—usually you would think they were sending messages—but it was very clear you couldn’t see anything,” Geo Fuchs says."

Læs mere

 

Udstillingen åbner lørdag den 16. august 2014 kl. 14. 

 

Se interview med Daniel & Geo Fuchs (tysk). Credit: Fotografins Hus, Stockholm.